testside

 

Vores korleder Rose har en cand.mag. i musikvidenskab med speciale i musikledelse og sidefag i bl.a. musikdidaktik og pædagogik. Hun arbejder med børn og voksne i forhold til både kor og sangundervisning, og så har hun også lavet en del musikprojekter, hvor musik og helse har været i fokus. Hun har igennem alt dette, stor erfaring i at arbejde med både store og små, øvede og uøvede, i mange forskellige sammenhænge og opsætninger ind i musikkens verden. Ud over at være korleder her i Glissaderne 😀 – bruger Rose også sine evner i KOL- og lungekor, familiekor og musikprojekter på hospitaler.Rose siger selv:

“I mit arbejde som korleder og musikkonsulent er musikglæde i fokus. Det skal være sjovt at synge og udvikle sin stemme, og udfordringerne skal tilpasses, så det hverken er for meget eller for lidt, for den enkelte og gruppen. Jeg elsker at arbejde med stemmen, der er en stor del af vores identitet, og det afspejler en persons unikke lyd. I kor synes jeg, det er vigtigt at bruge og udnytte denne forskellighed, så hver stemme er med til at skabe den samlede lyd.
Jeg tilstræber altid at tilpasse min undervisning, så alle deltagere, uanset baggrund og forudsætninger, har positivt udbytte af arbejdet, samt oplevelsen af succes og glæde i arbejdet med musikken. Mit fokus er på både individ og fællesskab – og altid med et pædagogisk og holistisk perspektiv i mente. Jeg nyder selv at arbejde med det musikalske udtryk og at dykke ned i musikkens fantastiske univers, med alle de muligheder den tilbyder.”
Hvis du vil kontakte mig: